• Original reportage, vigtig
    dokumentar, fascinerende historie
    til tv, stream og podcast.

Scroll to Content

Om REEF

REEF er et uafhængigt dansk tv-produktionsselskab etableret af nogle af branchens mest erfarne producenter. Vi fortæller historier, som fortjener et stort publikum. Og vi gør alt for, at vi kan være stolte af både resultatet og vejen derhen.

REEF laver TV og stream, men vi kan også levere podcast. Vi bor og arbejder nemlig tæt sammen med landets bedste lydselskab MonoMono i vores fælles lokaler på Refshaleøen.

Niels Hagen Rasmussen, partner og producent

Niels har været ansvarlig for massevis af dokumentar- og reportageprogrammer til DR, TV2 og Viaplays kanaler. Tit og ofte etisk udfordrende historier med følsomt indhold.

Senest var Niels faktachef på Bermuda Production med ansvar for en række serier som fx ”Emilie Meng – en efterforskning går galt” og ”Sugardating – alt har en pris”. I en årrække før det var han chef for DR Fakta med en stor leverance af dokumentarserier til DR1 og DR2 og faste formater som fx ”Kontant” og ”Forsvundne Arvinger”. Niels har også stået bag store nationale kampagner i samarbejde med en lang række interesseorganisationer, ministerier og styrelser.

Mobil: +45 4010 5288
Email: nielshagen@reeftv.dk 

 

Dorthe Gad Thuemoes, partner og producent 

Med en baggrund som tilrettelægger, redaktør og producent har Dorthe i mere end 20 år leveret fakta-indhold til DR og TV2. De seneste år har Dorthe stået i spidsen for for udvikling og produktion af prime time drama-dokumentar, som fx serierne ”Frederik IX” og ”Historien om Danmark.” 

Dorthe har også et bankende hjerte for formateret fakta, humørfyldt livsstil og reportage og har produceret alt fra ”Størst” med Peter Ingemann til ”So F***ing Special” med Christine Feldthaus.”


Mobil: +45 5125 2020
Email: dorthegad@reeftv.dk